Gå videre til hovedindholdet

Cacio e pepe



Aftensmad bliver ikke ret meget nemmere end den italienske spaghetti-ret cacio e pepe, der stort set kun består af spaghetti, peber og ost ("Cacio e pepe" betyder da netop også "ost og peber").

Det er tiltrængt med nemme aftensmåltider, når man har syge børn. Vi har indtil videre (7-9-13, knock on wood) været relativt forskånede over denne vinter, hvor vores to piger slet ikke har været syge hverken nær så ofte eller nær så længe som de foregående vintre. Men helt slippe skulle vi ikke, så nu ligger den yngste inde på sofaen med feberblanke øjne, fjernbetjeningen i hånden og et håndklæde over skulderen, fordi der på det nærmeste tapløber puds ud af øret på hende. 

Det er heldigvis blevet meget nemmere at passe syge børn nu, hvor de er så store, at de selv kan sige, hvor det gør ondt, og hvad de vil have at drikke, osv. Jeg synes, det var forfærdeligt, da de var babyer, og man var oppe med små grådopløste, overtrætte krapyler den halve (og nogle gange hele) nat, uden at kunne spørge dem om, hvor det gjorde ondt eller forklare dem, at det nok skulle gå over igen. 

Hvis andre skulle være ramt af børnesygdom, kan denne ret anbefales som et meget overskueligt og hurtigt alternativ til den pizza, man ellers var kørt ned efter, når sygdommen hærger i hytten. Derudover synes jeg, cacio e pepe smager helt fantastisk med den bløde ostesauce og den skarpe sort peber. Tak til Rom - hvor retten stammer fra - for endnu et hverdags- og "Barnets første sygedags"-madhit. Buon appetito og god bedring!

Cacio e pepe (2 prs.)
200 g god spaghetti
Lidt salt
3 spsk god olivenolie
1 lille spsk hel sort peber i en peberkværn
1 dl revet pecorino +1 dl revet parmesan (eller 2 dl revet pecorino i alt) + lidt ekstra til at drysse med
Evt salt og ekstra peber

Kom olivenolien i en stor pande. Kværn peberet i. Peberet skal helt være groft og friskt kværnet. Varm olivenolie og peber op til middelvarme, og lad peberet blive varmet godt igennem. Tag panden af varmen og stil den til side.

Sæt imens vand med lidt salt over til spaghettien. Brug lidt mindre vand end du normalt ville, så der er ekstra meget stivelse i (stivelsen i vandet skal hjælpe saucen med at samle sig). Når vandet koger, kommes spaghettien i. Rør rundt, så den ikke klistrer sammen. Kog spaghettien to min mindre end angivet på pakken - den skal koge færdig i saucen.

Tag spaghettien af varmen (smid ikke kogevandet ud!), og sæt panden med olie og peber tilbage på komfuret ved middelhøj varme. Kom spaghettien over på panden ved hjælp af en gaffel eller en spaghetti-ske (der må gerne hænge kogevand ved), hæld den revne ost ud over, kom ca. 1½ dl af kogevandet ved, og rør forsigtigt rundt i spaghettien til osten er helt smeltet, og en fin sauce har samlet sig. Kom evt. mere kogevand ved, hvis saucen er for tyk. Smag til med salt om nødvendigt.

Serveres straks med lidt ekstra revet ost og friskkværnet peber (og et godt glas italiensk rødvin selvfølgelig).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)