Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2017

Peberkagehus

Wuuhhuuuuu - så blev det e-n-d-e-l-i-g december!  Jeg er vild med julemåneden, men synes også, den skal holdes inden for rammerne af december. Jeg synes, det bliver udvandet og for meget, hvis man starter allerede i oktober eller november, og jeg forstår heller ikke helt dem, der først tager julepynten ned til efter nytår. For mig er det lidt deprimt med al den julepynt, når "the main event" først er overstået. Så her i huset kommer julepynten først op 1. december og ned igen omkring d. 27. En relativt ny, men meget dejlig juleskik for mig er at lave et kagehus. Jeg har kun gjort det de sidste par år (se de tidligere års hytter her:  https://alverdensmad1.blogspot.dk/2016/11/kagehus-nu-i-to-etager.html   ), men er blevet mere og mere ambitiøs. Dels er det vildt sjovt, og dels er der sådan en sær tilfredsstillelse ved at bygge et hus - også selvom det kun er et lille et af slagsen. Jeg har prøvet et par forskellige deje, og der er stor forskel på, hvor

Lynhurtig vegetarisk kung pao - og en bog-anmeldelse

Nåmen, jeg har læst en bog. Bogen hedder "The vegetarian" ("Vegetaren") og er skrevet af den sydkoreanske forfatter Han Kang og har vundet flere priser og fået fantastiske anmeldelser både internationalt og i Danmark. Og så får jeg det altid sådan, at så må den jo være god, og hvis jeg ikke synes det, må det være mig, der har misforstået noget eller bare ikke er snu nok til at forstå pointen - og sådan har jeg det med denne bog. Bogen handler om Yeong-Hye, som er en stilfærdig og undseelig kvinde - lige indtil hun vækker sine omgivelsers opmærksomhed og voldsomme reaktioner ved at blive vegetar. Når hun bliver afkrævet en forklaring på, hvorfor hun ikke vil spise kød, svarer hun blot: "Jeg havde en drøm".   Historien om Yeong-Hye fortælles af hendes (meget usympatiske) mand, hendes svoger, som er en mislykket videokunstner, og hendes hårdtarbejdende søster, og i løbet af fortællingen bliver Yeong-Hye mere og mere ekstrem i sin vegetaris

Everything bagels

Jeg er vild med bagels pga. deres seje skorpe og faste krumme, som skyldes, at brødet koges i vand, før det bages. Allerbedst er everything bagels, der som navnet antyder, har stort set alt, hvad man kan ønske sig af drys, som giver brødet ekstra tekstur og masser af smag.  Bagels menes at stamme fra Polen og kan spores helt tilbage til omkring år 1400. Hullet i midten menes at have haft det praktiske formål at gøre brødene nemme at transportere, fordi man kunne komme en pind eller snor igennem dem, og dermed bære mange på én gang uden at ødelægge dem. Idag forbinder man dog nok mest bagels med USA og især New York. New York var da også stedet, hvor jeg smagte min første everything bagel - og i øvrigt fik at vide af sælgeren, at det var "a good choice", fordi den ligger på toppen af "the bagel hierarchy" - hvad end det så er?! Godt smager de ihvertfald. Everything bagels (8 stk) Dej: 25 g gær 1 tsk sukker 3 dl lunken vand 1½ tsk salt 400-4

Norsk lefse

Jeg har delt kontor med rigtigt mange dejlige mennesker gennem tiden, og engang delte jeg kontor med en nordmand (som faktisk var en kvinde, men hvad kalder man egentlig det? En nordkvinde?). Vi talte om mange sjove ting, og bl.a. er det hende, der lærte mig, at "morgenbrød" på norsk betyder morgen-erektion - og det kan der faktisk komme mange sjove misforståelser ud af, når man bor i Danmark. Derudover talte hun meget varmt om lefse, som er en form for norske fladbrød lavet på kartoffel. Især kan jeg huske, at hun fortalte, at det var meget vigtigt, at kartoflerne blev most helt fint, så der ingen klumper var, og at nogen faktisk bruger nylonstrømper til at presse kartoflerne igennem, for at få mosen helt fin og klump-fri. Den slags længder er jeg dog ikke gået til her (jeg brugte en kartoffelpresser købt i Ikea), men jeg vil helt sikkert give hende ret i, at lefse er en skøn spise. D e ligner tortillaer, men er bløde som pandekager med en mild smag af kartoffel.

Patatas bravas med aioli - og noget om en god dag (og en knap så god dag)

I fredags havde jeg en helt fantastisk dag. Det (forholdsvis) lille center jeg arbejder på afholdt dags-seminar - og det var en fantastisk dag fra start til slut. Vi lagde ud med rundstykker og kaffe (altid en god ide) og lidt snak om strategi og økonomi (det skal jo til), og derefter havde vi fire spændende og hæsblæsende timer i selskab med skuespiller/instruktør mv. Jens Arentzen om kommunikation og formidling. Det var både lærerigt og spændende og sjovt og opløftende.  Herefter tog vi det varme tøj på og tog på byvandring med en meget veloplagt guide, som første os fra den øvre del af uni-parken (hvor vi holdt seminaret) og ned gennem ø-gaderne med indlagte stop med historiske anekdoter om bygninger og steder. Efterhånden faldt mørket jo på, men det gjorde ikke noget. Faktisk gav det en ekstra dimension, for han førte os rundt mellem forskellige bygninger og gennem små gyder, så jeg til sidst var helt desorienteret, til trods for at have boet i Århus i mange år. Det

Dampede bao-boller med pulled pork, asiatisk slaw og aioli

Bao-boller med pulled pork, asiatisk slaw og aioli er i mine øjne tæt på at være den perfekte weekendret: Den er en smule tidskrævende - men ikke svær - at lave, og så er det en rigtig god gæste-ret, fordi man bare stiller alle elementerne på bordet, og så kan folk ellers selv bygge deres bao-boller op helt efter deres egen smag med kød og grønt og tilbehør. Bao-boller er kinesiske boller, der dampes frem for at bages og som resultat heraf bliver bløde og luftfyldt-lette-som-fjer (næsten). De er det, som brødrene Price ville kalde "en venligt eftergivende bolle" og passer perfekt som beholder for saftig pulled pork, fed aioli og knasende asiatisk-inspireret coleslaw. Man skal bruge en dampkoger for at lave bao-boller. Man kan købe dem rimeligt billigt i bambus hos asiatiske købmænd, men har man ikke lyst til at købe sådan én, smager retten også godt med helt almindelige burgerboller ( https://alverdensmad1.blogspot.dk/search?q=burgerboller ).  Bao-boller

Citronmoussekage med solbær, vanillebomber og oreo-bund

Min aller-første mousse-kage! Nu har jeg set dem SÅ mange gange i Den store bagedyst og synes bare, de ser helt fantastisk lækre og meget, meget svære ud. Det er alt det der med temperaturer og afkøling og ikke mindst husblas. Åh, husblas... Men da vi skulle til familie-hygge-halløj hos min søde svigermor i søndags, tænkte jeg, at her var min chance til at kaste mig ud i det (og så måtte vi jo købe en kringle med på vejen, hvis det gik helt galt). Og ja, det er da noget tidskrævende at lave sådan en krabat, der har så mange forskellige elementer, men det er også virkelig, virkelig sjovt! My very first mousse-kage er lavet med inspiration fra tre dejlige kage-bage-bloggere: Citronmoussen er stort set tyv-hapset fra Annemette Voss' blog ( http://annemettevoss.dk/citronmousse-kage/ ) , opskriften til vanillebomberne er mere end kraftigt inspireret af Ditte Julie Jensen ( http://dittejulie.dk/2016/11/blaabaerlagkage-med-konfektbund-og-vaniljemousse/ )  og inspirationen

Appelsinsalat med fennikel, oliven og granatæble - og en boganmeldelse

Hvis du lige står og mangler en rigtig god murstensbog til de mørke novemberaftner, så har jeg den helt rigtige til dig. Den hedder "The Nix" (på dansk "Niksen") og er skrevet af debutanten Nathan Hill. Bogen følger primært Samuel, som underviser i litteratur på et mindre universitet, bruger sin fritid på online spil og ø keder sig i øvrigt godt og grundigt. Hans mor forlod ham, da han var 11, uden at han nogensinde fik en forklaring på hendes forsvinden - og det er denne problemstilling historien bliver ved med at kredse om. Som voksen bliver Samuel nemlig involveret i sin mors liv igen, da hun bliver landskendt for at have kastet sten efter en republikansk præsidentkandidat og efterfølgende har brug for Samuels hjælp. Jeg synes, "The Nix" var en fantastisk læseoplevelse. Virkelig (som i virkelig ) velskrevet og med et plot, der med største lethed springer i tid, sted, litterære stilarter og synsvinkler og er både spændende, rørende og sine s