Gå videre til hovedindholdet

Mellemøstligt grøntsagsfad med tyrkisk brød, dukkah og fløjlsblød hummus




Det kan godt være det ikke umiddelbart virker sådan, men et grøntsagsfad med dip og brød er faktisk en vildt nem aftensmad. Selvom der er mange elementer, er det utroligt simpelt at lave og meget kan laves i god tid, inden det skal spises - for eksempel dagen i forvejen. Oveni synes jeg, det er virkelig tiltrængt med noget lidt eksotisk og mellemøstligt inspireret mad, når det nu for alvor begynder at blive mørkt og blæsende. Det sidste plus er, at sådan et fad her byder på så forskellige madvarer, at selv mine to piger kan finde madvarer, de kan nedværdige sig til at spise. 

Forresten: Tak til min svigermor Dorthe for lån af det fine, gyldne fad (som endte med slet ikke at kunne ses under al maden).
Mellemøstligt grøntsagsfad med tyrkisk brød, dukkah og hummus (4-6 pers)
Tyrkisk brød (3 mellemstore brød)
25 g gær
½ tsk sukker
5 dl lunken vand
½ dl god olivenolie
1½ tsk salt
Ca. 600 g hvedemel
1 æg
2 spsk nigellafrø
2 spsk lyse sesamfrø

Hæld det lunkne vand i en røreskål og opløs gæren i vandet. Rør sukkeret i og lad stå og trække i 5 min. 

Herefter blandes olivenolien i, og salt og hvedemel tilsættes. Hold lidt igen med melet. Dejen skal være blød, men ikke alt for klistret. 

Dejen æltes 10 min - enten på maskine eller i hånden. Saml dejen til en kugle og lad hæve tildækket med et klæde i 1 time.

Varm ovnen op til 225 grader varmluft.

Del dejen i tre, og form hvert stykke til et langt, fladt brød (så langt som det kan være på en bageplade), ca 18 x 45 cm.

Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen. Pensl de tre brød med ægget. Dyp herefter alle ti fingre i ægget og lav herefter en masse små fordybninger i dejen med fingrene. Fordybningerne må gerne gå næsten ned til bunden af brødet, men dejen må ikke gå i stykker. Drys med nigella- og sesamfrø. 

Brødene bages 12-15 min. midt i ovnen til de er gennembagte og en anelse mørke i kanterne. Brødene skal være lyse og bløde, så hold øje med, at de ikke får for meget farve.

Brødene er gode både lune og afkølede.


Dukkah
25 g. hasselnødder
25 g. pistacienødder
25 g. sesamfrø
1 spsk korianderfrø
½ tsk havsalt 
God olivenolie

Hak hassel- og pistacienødder fint (eller groft, alt efter hvordan du foretrækker din dukkah). Rist de hakkede nødder, sesamfrø og korianderfrø på en tør pande på medium varme til det begynder at dufte. Rør rundt ind i mellem, så det ikke brænder på. Lad krydderiblandingen køle af og bland herefter salt i. Blandingen er nu klar til brug og kan holde en måneds tid i en lufttæt beholder. Herefter kan frøene begynde at smage bittert.

Hæld dukkah i én lille skål og en rigtig god olivenolie i en anden skål. Dyp brød eller grøntsagsstave i olivenolie og derefter i dukkah'en.


Hummus
1 ds. kikærter
3-4 spsk tahin
3-4 spsk frisk citronsaft
1 fed hvidløg
Salt
½-1½ dl koldt vand

Dræn kikærterne og kom dem i en blender eller food processer. Tilsæt tahin, citronsaft, hvidløget og et nip salt. Start med at tilsætte ½ dl. vand og blend. Tilsæt lidt mere vand, hvis blenderen har svært ved at køre rundt eller du synes blandingen er for tør. Tricket er nu at blende-blende-blende indtil du har en helt fløjlsblød masse. Det tager flere minutter, og du skal måske lige give din blender en pause på en tidspunkt, hvis du kan høre (eller lugte), at den har det hårdt. Når massen er helt glat og har den ønskede konsistens (ellers tilsæt lidt mere vand), samges til med citron, salt og evt. tahin. Opbevar på køl.

Derudover:
Friske figner
Artiskokker i olie
Blandede oliven
Små peberfrugter
Stegte eller grillede aubergineskiver
Stegte eller grillede citroner
Gulerodsstænger
Lidt turkish delight
Frisk koriander
Granatæble

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)