Gå videre til hovedindholdet

Solbær-medaljer



Fortjener din mor en medalje på mors dag?

Min mor gør helt sikkert! Og min far med for den sags skyld.

Mors dag blev (selvfølgelig) opfundet i USA helt tilbage i 1872 for at ære alt det arbejde, som mødre gør. Skikken fandt vej til Danmark i 1910  - i første omgang til Rønne på Bornholm for at være helt præcis (og det nævner jeg mest, fordi min far er bornholmer). 

Jeg har blomsterbutikkerne mistænkt for at holde liv i skikken nutildags, men man kan altså også fejre sin mor - eller far - med medaljer. Vi plejer ikke at gøre så meget ud af mors dag i min familie, men jeg har da tidligere - efter mine forældre havde hjulpet os igennem nogle slemme dage, hvor børnene havde omgangssyge - overvejet, om man mon kunne indstille dem til helgenkåring eller måske bare en bronze-buste centralt placeret på Store Torv, men det er altså en noget omstændelig proces, så medaljer er, hvad det kan blive til i år.

Mors dag afholdes altid på den anden søndag i maj. I år falder mors dag søndag d. 13. maj 2018.
Solbær-medaljer (12 stk.)
Dej:
150 g mel + ekstra til udrulning
150 g mandelmel
100 g flormelis
150 g koldt smør
½ tsk vanillesukker
½ tsk kardemomme
1 æg, str. m

Fyld:
1 pose god kagecremespulver
Ca. 4½ dl mælk
3 dl fløde
Ca 1 dl solbærsyltetøj

Glasur:
Ca. 100 g flormelis
1/4 tsk mørkerød frugtfarve/farvepasta
2-3 tsk kogende vand

Pynt:
Spiseligt guldstøv
Spiselige guldkugler
Flødeskum
Dej:
Bland mel, mandelmel, flormelis, kardemomme og vanillesukker sammen i en skål, så der ikke er nogen klumper (det er mest flormelissen, der kan drille her. Sigt den i, hvis den er meget dum og klumpet). Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melet, til det minder om groft rasp. Saml dejen med ægget. Den skal ikke æltes - blot lige blandes og samles. Rul dejen til en kugle og stil den på køl i 1 times tid (mindst ½ time).

Varm ovnen op til 175 grader varmluft.

Rul imens dejen ud på et meldrysset bord, til den er ca. ½ cm tyk. Stik dejcirkler ud på ca. 7 cm i diameter (har du ikke en udstikker kan et glas med denne diameter lige så fint bruges). Kom dejcirklerne over på to bageplader beklædt med bagepapir. De er noget skrøbelige, så vær forsigtig med dem. Fortsæt til du har 24 acceptable dejcirkler. Bag dem i ca. 7-8 min til de er gyldne i kanten og lige præcis gennembagte (Jeg synes, alt er tabt, hvis de bliver for mørke).

Lad dem afkøle helt på en bagerist. Vær forsigtig med at de ligger helt fladt, for eller kan de blive skæve her under afkølingen. (Hvis man ikke lige står og skal bruge 12 medaljer, kan kagerne fryses ned nu efter de er kølet helt af, og før de bliver pyntet. Så kan de tøes op og bruges senere).

Mens kagerne afkøles, laves fyldet: Rør kagecremespulver op med lidt mindre mælk end der står på posen (på min stod der 5 dl mælk, og jeg brugte 4½). Lad cremen stå og sætte sig i køleskabet, og pisk imens fløden til en ikke alt for blød flødeskum (den skal kunne "holde sig selv", men skal selvfølgelig heller ikke overpiskes. Sprøjtefast, kalder de det vist i Den store bagedyst...). Bland ca. halvdelen af flødeskummet med kagecremen (mmmm... Her kan man evt. blive nødt til at smage lidt, for at være fuldkommen sikker på, at det smager godt).

Læg de 12 mest vellykkede kagecirkler frem på bordet. Bland flormelis med frugtfarve og lidt kogende vand (brug kun lidt vand ad gangen, så glasuren ikke pludselig bliver alt for flydende). Pynt kagerne med glasur og stil dem til side for at tørre.

Sæt herefter de 12 mindst vellykkede kagecirkler frem på bordet og kom en skefuld solbærsyltetøj på midten. Brug evt. en sprøjtepose med en rund tylle til at fordele cremen på kagebundene. Ellers kan det også gøres lidt mere rustikt med en ske - medaljerne smager lige godt af den grund. 

Pynt nu de glasur-betrukne kage-overdele af hjertens lyst. Jeg brugte det overskydende flødeskum iblandet lidt solbærsyltetøj i en sprøjtepose, spiseligt guldstøv og guldkugler.

Placer til slut forsigtigt kagernes overdele på deres cremefyldte underdele. Opbevar på køl frem til servering. De er bedst, lige når de er lavet og bør i hvert fald serveres samme dag de er lavet, for ikke at blive kedelige. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)