Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra oktober, 2017

Hot white russian

Efteråret var engang min yndlings-årstid, Den betød mørke hygge-aftner, smukke farver på træerne, blæst og en dejlig friskhed i luften. Men så fik jeg børn. Og de børn jeg fik, lagde sig syge, så snart kalenderen sagde oktober. Hvis der var en baktusse i luften, fangede de den; hvis de blev snottede, førte det helt sikkert også til en gang mellemørebetændelse (hvis ikke også lungebetændelse), og hvis der var omgangssyge i børnehaven, ja, så kunne vi lige så godt finde spandene frem og gøre os klar til en hård nat. Havde vi levet i 1920'erne, havde pigerne været oplagte kandidater til ophold på svagbørnskoloni. D er har været efterår og vintre, hvor min mand og jeg har spurgt os selv om, hvorfor vi overhovedet gad at betale for deres institutions-pladser - for de opholdt sig ærligt talt mere hjemme i sengen end i børnehaven.   Efterhånden som pigerne er blevet større (de er 8 og snart 7 nu) er det blevet meget, meget bedre, men jeg imødeser nu altid efteråret med en vist fryg

Cremet blomkålssuppe med en hær af toppings

Ooh, the weather outside is frightful! Jeg troede lige, at Ingolf bogstaveligt talt var endnu en storm i et glas vand, men så vågnede jeg i nat ved, at vores på-klem-åbne vindue stod og klaprede, og da jeg så stod op for at lukke det, lignede det dommedag udenfor: Himmel og jord stod i ét, og buske og træer stod og vred sig for at undgå at blive revet op ved roden.  Når man ikke skal ud i elementernes rasen - og ikke har en kælder, der bliver oversvømmet eller en trampolin, som pludselig er borte med blæsten (manden pakkede med rettidig omhu sidstnævnte ned igår) - så er sådan en efterårsstorm nu meget hyggelig.  Og så kalder denne slags vejr efter min mening på suppe. Da det er højsæson for blomkål, ligger det jo lige til højrebenet, at denne grøntsag skal spille hovedrollen, og opskriften her fører dig til en dejligt cremet suppe - med forslag til en masse knasende toppings, som smager skønt til. Blomkålssuppe med toppings (4 pers.) Suppe : 1 blomkålsh

Bibimbap: Koreansk comfort food

Da min mand og jeg var i Sverige i efterårsferien (oh, those were the days!), spiste vi bl.a. på en rigtig fin, lille sushi restaurant, der lå lige om hjørnet fra vores hotel. Netop som vi var ved at bestille vores mad, fik manden, der sad ved bordet ved siden af os, serveret en stor skålfuld grøntsager og kød med et perfekt spejlet spejlæg ovenpå, og jeg fik mulighed for at udtale ordene: "I'll have what he's having" (bare på dansk/svensk självklart). Det, han fik, viste sig at være retten bibimbap. Og, nej, det er ikke et navn, jeg bare finder på. Det hedder retten ægte, og det skulle efter sigende betyde "blandede ris". Retten stammer fra Korea og kan vel nærmest kaldes det koreanske svar på biksemad, som man kan lave, når man skal have ryddet op i grøntsagsskuffen. Retten falder i høj grad også ind under kategorien comfort food med dens nærende og varmende blanding af  grøntsager, ris, kød og æg. Jeg lavede retten, da vi kom hjem, og den var

Triple-green greenie - og en boganmeldelse

Nu er mørket for alvor begyndt at sætte ind om morgenen og aftenen, og for at forebygge  præ-vinter depression er man (hvis man er mig) nødt til at 1) spise godt og 2) læse nogle gode og tykke bøger. Jeg er lige blevet færdig med den canadiske forfatter Margaret Atwoods seneste bog "The heart goes last" (jeg kan ikke lige se, at den er oversat til dansk, men den er nemt læst på engelsk og ellers er en dansk oversættelse sikkert lige på trapperne). Jeg har været stor Atwood-fan, siden jeg som ung, letpåvirkelig teenanger læste "Cat's Eye" - en fantastisk velskrevet roman om et kompliceret venskab mellem to teenagepiger. Især Atwoods romaner "The Handmaid's Tale" og "The Blind Assassin" er favoritter, men mange af hendes novellesamlinger er også fantastiske, og jeg har altid kæmpe forventninger, når jeg går igang med en Atwood-bog. "The heart goes last" følger parret Stan og Charmaine i en nær fremtid i USA, efter et tota

Ceasar salad m. penne, avocado & buttermilk chicken

For sulen, så satte hverdagen da lige ind igen! Det har heldigvis været en dejlig og afslappende ferie, men der har da slet ikke været tid til stille og roligt at komme op i gear igen på arbejde - det har været lige på og hårdt. Og når det er sådan, synes jeg, det er ekstra dejligt at få noget god aftensmad, som for eksempel ceasar salad. Ceasar salad er min yndlingssalat. Den er fuld af smag og knas, og oveni købet så vækker denne salat også ferieminder hos mig, fordi jeg fik mit livs bedste ceasar salad for over ti år siden i San Fransisco, som jeg besøgte med min mand, mens vi stadig var (relativt) nyforelskede. Og sådan er det jo med mad - ligesom med dufte - at nogle retter bare minder én om bestemte oplevelser, som giver maden en ekstra dimension. Ceasar salad er i princippet en meget simpel salat kun bestående af romaine-salat, croutoner, parmesan og en god dressing. I denne udgave har jeg lavet den lidt mere aftensmads-venlig ved at tilsætte penne og avoc

Kardemummabullar - og lidt om en vidunderlig tur til vidunderlige Stockholm

Her i efterårsferien var min mand og jeg fire dage i Stockholm, og byen er nu officielt min nye yndlingshovedstad i Europa (ikke at jeg har besøgt dem alle dog). Vi havde superfint vejr og gik og gik og gik byen tynd på en måde som slet ikke er mulig, når man har børn med (ihvertfald ikke vores børn). Blandt højdepunkterne var fotomuseet Fotografiska, som bl.a. havde en meget flot særudstilling af pressefotografen Paul Hansen, hvis billeder af krig og naturkatastrofer var en hård omgang, der virkelig understregede, hvor barske vilkår mange folk lever under, og hvilket helt utroligt smørhul vi bor i, her i Skandinavien.  Et andet højdepunkt - bogstaveligt talt - var restauranten Gondolen, som jeg havde fået anbefalet af en kollega. Restauranten består bl.a. af et langt, smalt udhæng beliggende på 12. etage (eller deromkring), hvorfra man har en flot udsigt over store dele af byen. Maden var god, servicen var helt i top lige fra velkomsten, interiøret var flot, og

Knäckebröd

Sikken en dejlig efterårsferie, der snart lakker mod enden! Ud over råhygge i den lille families skød (inkl. en biotur og en megahyggelig men meget kølig tur i Friheden), har min mand og jeg været fire dage i Stockholm - kun os to. Det er vores første kærestetur uden børn, siden vi fik børn - hvilket vil sige i over 8 år - så det var på høje tid.  Og vi havde simpelthen sådan en fin tur. Stockholm er virkelig en smuk og meget dejlig by. Men mere om Stockholm og vores tur i næste indlæg. Foreløbigt bare en ode til vores broderfolk i form af disse grove knäckebröd, som er gode under stort set enhver form for pålæg og derudover meget nemme at bage. Varsågod! Avocado med dukkah og rød peber Lagret cheddarost med blåbærmarmelade og spiselige blomster Blåskimmel-ost med nødder i honning og skovsyre Knäckebröd  (16-20 stk) 100 g. hvedemel + ekstra til udrulning 100 g. rugmel 100 g. groft hvedemel 100 g. 5-kornsblanding 1 spsk flydende honning Ca. 2 dl v

Bagte samosas med kartofler og ærter

Hermed det sidste protest-indlæg mod den på alle måder gyselige halloween for i år. De sidste par indlæg har jeg haft indiske retter på menuen for at rette  fokus mod den hinduistiske lysfest Diwali, som blot er en af mange fejringer, der foregår i oktober, og som jeg langt foretrækker frem for den sort-orange skræmmefest, der kører for fulde drøn for tiden. Sidste indiske ret i denne omgang er samosas, og jeg har svært ved at komme på noget dårligt at sige om disse små mad-pakker: De er crispy udenpå og bløde og krydrede indeni. Det eneste, der måske kunne tale imod dem, er, at de er lidt tidskrævende at lave, så de er nok mere en weekend/ferie-ret end en snack, man lige ryster ud af ærmet en onsdag eftermiddag. Men det er helt klart indsatsen værd - især når de lige er kommet ud af ovnen. Samosas med kartofler og ærter (ca. 12 stk) 5-6 mellemstore kartofler 1 løg 1½ dl frosne ærter Ghee/smagsneutral olie/smør 1 tsk løgpulver 1 tsk hvidløgspulver