Alverdens mad

Vi bor så tilpas langt fra en bager, at jeg ikke magter at bevæge mig derhen efter rundstykker søndag morgen. Alligevel kan jeg godt lide, at morgenmaden i weekenden adskiller sig fra morgenmaden i hverdagen, og det betyder at jeg gerne kaster mig ud i forskellige morgenmadseksperimenter. Det hjælper også på det, at vores to piger - til trods for at de efterhånden er 5 og 7 år - ikke rigtig kan finde ud af at overholde hviletidsbestemmelserne og gerne står op sådan hen ved 6-tiden (hvilket selvfølgelig er en stor forbedring i forhold til de år de stod op ved 5-tiden, bevares). Så bliver morgenen også så dejligt lang. Nogle gange faktisk så lang, at man på ægte hobbit-manér kan nå at spise morgenmad to gange. En relativt ny og populær opdagelse til vores søndagsmorgenmad er de amerikanske popovers. Disse lette, let deforme og lidt vandbakkelsesagtige boller spises ligesom man ville spise almindelige boller - med smør, syltetøj, honning, ost, eller hvad man nu er til. Deres sjov

I dette mit livs første blog-indlæg lægger jeg benhårdt ud med en opskrift på den brasilianske drink caipirinha. Min absolutte yndlingsdrink har ellers altid været en mojito: Drinken der er dejlig og frisk med mynte og lime; drinken der smager af lyse sommernætter og dans i baggården i de glade studenter-dage; drinken der er sjov at udtale og rimer på incognito og bonito. Men mojitoen har nu fået hård konkurrence, siden jeg nytårsaften 2014/15 mødte caipirinhaen.  Vi var inviteret til familievenlig nytårsaften hos vores nogle venner sammen med to andre par vi ikke kendte i forvejen. Alle medbragte vi børn i forskellige aldre.  Da vi ankom, stod én af gæsterne (som i parentes bemærket er brasiliener og var iført sådan en fin, stram kjole med et tyndt bælte, som jeg ville gå med altid, hvis jeg havde en talje) - og mosede lime og sukker sammen i en stor glaskande med en træske, hvorefter hun fyldte is i og toppede op med alkohol fra en flaske med en reje på. Rejen gjorde mig nog